Peter Hummelgaard vil »gøre mere« i kampen mod økonomisk kriminalitet. Men regeringen vil spare: »Det hænger ikke sammen«

I maj chokerede TV 2-dokumentaren »Den sorte svane« danskerne og udstillede samfundets sårbarheder. Det fik hurtigt Peter Hummelgaard (S) på barrikaderne, for ifølge justitsministeren er truslerne på hvidvaskområdet under konstant udvikling. Vigtigheden af at politiet, erhvervslivet og tilsynsmyndighederne konstant ånder økonomisk kriminelle i nakken kan »ikke overvurderes«. »Derfor skal vi gøre mere,« sagde Hummelgaard i en tale 20. august på hvidvask- og økokrim-messen Forum for Viden og Samarbejde på CBS. Men hans – og andre ministres – proaktive udsagn om at ville stramme op på området flugter ikke med virkeligheden, mener en ekspert i hvidvask og økonomisk kriminalitet. For blot få uger efter Peter Hummelgaards tale forlød det, at regeringen vil lempe på en række værn, der blandt andet har til hensigt at opdage økonomisk kriminalitet. Ikke at det blev formuleret sådan. Men det er immervæk essensen i oplægget til en større spareøvelse i staten i forbindelse med Finansloven 2025. Siger ét – gør noget andet Regeringen vil samlet spare 1.000 årsværk i staten gennem »politisk prioriteret opgavebortfald«, som det lyder. Sagt på almindelig dansk: Der er ting, man vil stoppe med. Opgaver, man dropper. I et faktaark fra Finansministeriet lægges der blandt andet op til at fjerne 53 årsværk under Erhvervsministeriet på tværs af en række indsatsområder, der skrottes eller lempes på. »Jeg læste det selv og undrede mig meget. Det hænger ikke sammen, når man ser den forargelse og lyst til at handle, der har været efter en udsendelse som »Den sorte svane,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft, ekspert i hvidvask og indehaver af konsulentfirmaet Revisorjura. »Antallet af indberetninger om mistænkelige hvidvaskforhold er enormt højt. Det hænger ikke sammen, at man samtidig reducerer tilsynet. Man kan ikke sige, at man vil gøre mere, og så i realiteten gøre mindre,« lyder hans kritik. Det vil regeringen droppe Besparelserne under Erhvervsministeriet findes ved blandt andet at lempe på kontrollen med kryptovalutamarkedet, finansielle rådgivere, crowdfunding og tatovører. Man vil lempe på kontrollen med de såkaldte Fit and Proper-godkendelser til bestyrelserne i mindre banker. Krav om Fit and Proper-tjek blev indført efter hvidvaskskandalen i Danske Bank og henviser overordnet til, at der kræves et særligt kompetencesæt for at sidde i en bestemt stilling. Man vil »effektivisere« hvidvasktilsynet og blandt andet afskaffe kravet om et bestemt antal inspektioner, ligesom der lægges op til at afskaffe de fysiske kontrolbesøg i virksomheder omfattet af eksportkontrol og af sanktioner mod tredjelande. Dertil skal et årligt hvidvaskseminar sløjfes. Oveni lægger Erhvervsministeriet op til at lovliggøre kapitalejerlån. Her henvises der til lån, som en virksomhedsejer tager i sin virksomhed, og den slags lån har i en årrække været ulovlige – medmindre visse betingelser har været til stede. Skærp kontrollen og stram nettet Tidligere i år kom økonomisk kriminalitet for alvor på danskernes læber. Det skete i forbindelse med TV 2-dokumentaren »Den sorte svane«, hvor journalisterne ved hjælp af en muldvarp og skjult kamera påviste samspillet mellem den kriminelle underverden og medhjælperne i den pænere del af erhvervslivet. Det blev pludseligt klart for mange, hvor kreative de kriminelle er i udnyttelsen af erhvervslivets mange krinkelkroge til at snyde statskassen eller hvidvaske penge. I kølvandet på dokumentaren var det langtfra kun justitsminister Peter Hummelgaard, der varslede en skærpelse af kontrollen med dem, der begår sig i økonomisk kriminalitet. Skatteminister Jeppe Bruus (S) kaldte også fundene i »Den sorte svane« for »en god anledning til at skærpe kontrollen«, mens erhvervsminister Morten Bødskov har udtalt, at »nettet skal strammes endnu mere« om de kriminelle. Det er den slags udmeldinger, der klinger lidt hult, når regeringen samtidig lægger op til at skære i kontrolindsatsen, mener Jakob Dedenroth Bernhoft. Særligt ét »uforståeligt« sted at spare »Politikerne siger, at de vil øge fokusset på økonomisk kriminalitet og hvidvask, og samtidig fjerner de ressourcer fra området. Det hænger ikke sammen,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft. Særligt det forhold, at der lempes på tilsynet med kryptovalutaer, hæfter han sig ved. »Det er uforståeligt. Der er ingen tvivl om, at kryptovalutaer bliver brugt af kriminelle, så at de vil bruge færre ressourcer på at undersøge det, virker mærkeligt. Det stritter igen i en anden retning,« siger eksperten. Én af »lempelserne« finder han som udgangspunkt fornuftig. Nemlig at regeringen vil fjerne det som et krav, at Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsyn skal have et kvantitativt mål for, hvor mange inspektioner, der skal foretages i danske virksomheder. »Den del synes jeg sådan set er fornuftigt. Jeg har et indtryk af, at man kontrollerer alt og alle i stedet for at gå efter der, hvor man tænker, at der er noget at finde,« siger Jakob Dedenroth Bernhoft. Han tilføjer dog, at »hvis det er et udtryk for, at man sådan set bare vil gøre lidt mindre, kan det jo også være bekymrende«. Minister: Vi retter fokusset Berlingske har bedt justitsminister Peter Hummelgaard forholde sig til kritikken, men Justitsministeriet henviser til Erhvervsministeriet. I et skriftligt svar fra erhvervsminister Morten Bødskov (S) lyder det: »Vi skal løbende sikre, at det arbejde, vores myndigheder udfører, er så effektivt og målrettet som muligt. Og det er det, som regeringen gør her. Og jeg er da glad for, at Jakob Dedenroth Bernhoft kan se nødvendigheden af et så effektivt tilsyn som muligt,« udtaler han og fortsætter: »Vi skal slå hårdt ned på kriminelle. Det har vi sagt meget klart fra regeringen. Og det står vi fast på. Vi har allerede et stramt net, som spænder ben for dem, der ikke kan holde sig inden for reglerne. Og nu retter vi vores fokus derhen, hvor problemerne er.« https://www.berlingske.dk/virksomheder/peter-hummelgaard-vil-goere-mere-i-kampen-mod-oekonomisk-kriminalitet